Referat fra bestyrelsesmøde hos Kent Hedegaard torsdag den 21. maj 2026
Tilstede: Formand Dennis Nielsen, Flemming Thing Rasmussen, Frede Frederiksen, Kent Hedegaard, Mikkel
Madsen og undertegnede.
Afbud: Jørn Kjølhede
Dagsorden:
1. Godkendelse af sidste referat
2. Økonomi
3. Medlemmer nye/ udtrådt
4. Indgået post
5. Aktiviteter/ Arrangementer på tværs af jægerråd
6. Hjemmeside
7. EVT
1 Godkendelse af sidste referat
Undertegnede spurgte ind til honorering til de eksterne hjælpere foreningen gør brug af, idet der nogle
gange bliver givet en flaske rødvin, andre gange en fin kurv.
Efter en længere snak om emnet blev det besluttet, at vi fremadrettet giver ALLE en kurv til en værdi af
250,- kr.
2. Økonomi
Jørn have fremsendt oplysninger om økonomi til undertegnede, hvoraf fremgik, at vi p.t. har en saldo på
55.156,06 kr. Altså en fremgang på 3.073,85 kr. Dette skyldtes, at 3 ud af 4 arrangementer her i foråret har
givet et lille overskud på i alt 2.874,- kr. (Riffelindskydningen den 26. april gav et lille underskud på 168,- kr.
pga. for få fremmødte, idet banen kostede 1.300 kr.).
3. Medlemmer nye / udtrådte
Der har siden sidste bestyrelsesmøde været én udmeldelse af et medlem, der er indmeldt i anden
jagtforening. (Dagen efter nærværende møde, kom en indmeldelse fra Jacob Galsgaard i Skalstrup, så vi nu
er status quo)
4. Indgået post.
Formanden havde ikke modtaget post siden sidste bestyrelsesmøde.
5. Aktiviteter/arrangementer på tværs af Jægerråd
Sidste Jægerrådsmøde blev aflyst.
Dennis foreslog, at vi til arrangementet på Hjortebanen lørdag den 29. august sender en invitation ud til de
øvrige jagtforeninger i Lemvig kommune, så vi fremadrettet måske kan skiftes til at afholde 1-2
arrangementer i kommunens jagtforeninger. Hjortebanen koster 1.500 kr., og der er plads til mange flere
deltagere end dem der møder fra vores forening. Hermed får vi også minimeret udgifterne, hvis der møder
mange frem.
Bestyrelsen enige om at forslaget skal afprøves, hvorfor Dennis tager det med til næste møde i Jægerrådet.
HUSK: Det blev aftalt på forrige møde, at tovholder på aktiviteten udpeger en fotograf, der søger for at
tage billeder af arrangementet, der efterfølgende sendes til Jakob til offentliggørelse på hjemmesiden.
6. Hjemmeside
Dennis indkalder til et møde med deltagelse af Jacob, Flemming, Dennis og undertegnede torsdag den 11.
juni kl. 1900 hos ham på Damhusvej 72.
7. Evt.
Dennis fortalte, at han har været på 5 af 6 kurser i adaptiv hjortevildtforvaltning, der danner grundlag for
jagt i fremtiden. DJ mener, at der er behov for mere viden, samarbejde og en fælles tilgang til forvaltning.
Ud fra kurserne er der kommet et stort ønske om mere viden om hjortevildtet. Derfor er ønsket, at vi
indsender tandsæt fra krondyr. Ønsket er at nå 75% indsendte tandsæt fra de hjorte der bliver skudt.
Sidste ar blev der indsendt til fra Lemvig kommune. Skulle man være i tvivl om, hvordan man gør, kan man
tage fat i Dennis, så hjælper han med vejledning til indsendelse. Ligeledes opfordrede han til, at man
indberetter vægten på de nedlagt dyr, når man indberetter. Både rådyr, dådyr og kronvildt.
Ligeledes har han sammen med Torben Andersen, Bjarne Stokholm og Mads Stokholm, lavet 3 tælleruter i
kommunen, der viste overraskende meget vildt i vores område. Fremover bliver det nemmere at følge, når
det er gjort i nogle år, så man kan lave lidt mere statistik.
Kjeld Nedergaard,
Sekretær
